Christianshavn

Christianshavn er opkaldt efter Christian den 4.

ligger på nordvestlige Amager.

På dette lavvandede og sumpede område på Amagersiden over for Slotsholm lod Christian 4.

 i 1617 påbegynde anlæggelsen af en ny by.

Den var først tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men endte med at blive en almindelig købmands- og håndværkerby.

 Den blev anlagt i årene efter 1618 af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp og forbundet med København med Knippelsbro.

Store grunde blev afstukket, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, symmetrisk byplan og blev omgivet af grave og volde med bastioner; alt efter nederlandsk forbillede.

Grundene blev gratis overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde.

Der gik dog mange årtier, før byen, der 1639-74 havde egne privilegier og eget bystyre, for alvor blev udbygget.

I 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-t. udvidedes bydelen med mange handelspladser og industrier, som blomstrede i den såkaldte florissante handelsperiode.

Efter 1815 blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom B & Ws skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-t., forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer (det "fjerde Brokvarter") med udpræget slumbebyggelse.

Københavns Kommunes omfattende saneringsprogrammer fra 1920'erne truede med helt at udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra 1970'erne sikret den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning.

Christianshavn fortsatte gennem 1990'erne sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter.

På Holmen  bygges eksklusive boliger, og på den gamle B&W Motor-grund ved Christianshavns Kanal er der bygget nye lejlighedskomplekser.

 Mod havneløbet er to store kontorbygninger i glas og sten af arkitekten Henning Larsen (1997-99) indrettet som hovedkvarter for Nordea. I 2002 åbnede 1. etape af Københavns metro, og Christianshavns Torv fik øget betydning som trafikknudepunkt.

Samtidig har bydelen dog bevaret en del af præget fra fortiden, hvilket bl.a. ses i de mange traditionsrige værtshuse. Bydelen rummer adskillige værdifulde bygningsværker fra 1600- og 1700-t., hvoraf mange er fredet, bl.a. købmandsgårdene fra 1620'erne i Strandgade 28-30, vor frelsers kirke fra 1682-96, Asiatisk kompagni fra 1738 og fremefter (nu en del af Udenrigministiriget) samt Christiankirken fra 1755-59.

taget  fra Den store danske gyldendals åbne encykloplædi