Lidt om Christian IV
I 1612 mødtes Christian 4. med adelsmændene Breide Rosenkrans, Jacob Rosenkrans og Esge Brock. Til lejligheden blev der serveret rigeligt med rødvin, og kongen udbragte intet mindre end 35 skåle for den kristne verdens konger. Efter tre timers drikkeri var Christian 4. så beruset, at han blev båret bort i sin stol. Kongens opførsel var dog på ingen måde usædvanlig. Tværtimod var det almindeligt for såvel kongen som hans undersåtter at drikke i dagevis ad gangen, og Christian 4. må da også have prøvet det før. Den følgende dag var han nemlig i stand til at stå op ved solopgang og tage på jagt.
Christian IV´s sørejse mod nord
Første pinsedag 1599: Pinsefesten blev
holdt med højtid, på vort skib mellem Kildin og Vardø. Det var en mørk og meget
kold dag og vinden var os imod. Vinden blæste op med sne, regn, tåge og en
bidende kulde.
De fleste af os led af søsyge, gik til sengs og spiste intet. ”Kaptajnen holdt sig i ro i sin kahyt." Disse dagbogsnotater, nedskrevet for fire hundrede år siden med en pen ført af en dansk herremand om bord i datidens bedste krigsskib, Victor, i den dansk-norske marine. Som det fremgår af beretningen ligger flagskibet Victor på nordkysten af Rusland, lige øst for mundingen af Kolafjorden. Krigsskibet sejler på kurs mod Vardø.
Mit hjerte i dit: digt af Christian IV
"Mit hjerte er dit!", skriver
Christian IV i 1615 til den 17-årige Kirstine, som han har mødt til et bal.
Kirstine er smuk og sanselig, og kongen er dybt forelsket. Efter langvarige og
besværlige forhandlinger med Kirstines mor, den stenrige og beregnende Ellen
Marsvin, lykkes det Christian IV at få lov til at leve sammen med Kirstine.
Dermed går startskuddet for et af danmarkshistoriens mest dramatiske
kærlighedsforhold.
I 1616 befandt Christian IV sig lidt over midten på sin livsbane, og netop på dette tidspunkt ser det ud, som om han har truffet nogle bevidste beslutninger ud fra fortidens erfaringer. Der er ikke tale om en mentalitetsændring hos ham. Tværtimod han indretter sig pragmatisk, men sådan at hans selvudfoldelse under de givne omstændigheder får de bedst mulige betingelser, både på det politiske og på det personlige plan. Nu skulle han være sin egen herre. På det politiske område gjorde Christian sig nu gældende ved på sin skånselsløse facon at erklære, at da rigsrådet efterhånden var blevet en forsamling af "gamle og uformuesomme" (evneløse) medlemmer, så udnævnte han hermed syv nye friske adelsherre til at varetage det nødvendig arbejde. Den en af de syv var hans egen personlige kansler, Christen Friis (til Kragerup), som indtrådte i embedet, efter at den forrige kansler - af samme navn: Christian Friis (til Borreby) var død.