Leonora Christina Ulfeldt
Leonora Christina Ulfeldt blev født på Frederiksborgslot den 8. juli i 1621 og døde i Maribo i 1698.
Prinsesse
Leonora Christina var datter af
Christian 4. og hans anden kone Kirsten Munk.
Leonora
Christina blev forlovet allerede som 9-årig og giftede sig som 15. årig
i 1636 med den senere rigshofmester Corfitz Ulfeldt, med ham hun fik 10 børn.
Leonora
Christina Ulfeldt havde et anstrengt
forhold til sin halvbror Frederik 3. og ikke mindst han kone, dronning
Sofie Amalie. Konflikten kom tydeligt til udtryk, da den prostituerede Dina Vinhofvers anklagede
ægteparret for at planlægge et mord
kongen. Anklagen viste sig at være det rene
opspind, kun iværksat for at ramme
Ulfeldt, og Dina Vinhofvers blev da også efterfølgende dømt og henrettet for at
afgive falsk vidnesbyrd.
Tre år efter Christian 4. død i 1648 kulminerede konflikten da Frederik 3.
ville begrænse ægteparrets magt. Da
Corfitz Ulfeldt fornemmede, at en sag om embedsmisbrug
mod ham var under opsejling, flygtede han og Leonora Christina til Sverige.
I 1656 rejste Leonora Christina til
Danmark i et forsøg på at forsone Corfitz Ulfeldt og Frederik 3., men hun blev
standset i Korsør og udvist af landet. Herefter fulgte hun med da Corfitz
Ulfeldt sluttede sig til svenskerne og deltog i Karl 10. Gustavs felttog
mod Danmark. Hun forsvarede Ulfeldt da en svensk
kommisionsdomstol i 1659 anklager
ham for forræderi. I 1660 blev
ægteparret arresteret af Frederik 3.
og sendt til Bornholm, hvor de sad fængslet
i 17 måneder på Hammershus Fæstning – brutalt ledet af øens guvernør,
generalmajor Adolph Fuchs. Efter et dramatisk forsøg på flugt blev ægteparret
løsladt i 1661, efter at have svoret kongen troskab og givet afkald på
størstedelen af deres godser og formue. De fik anvist ophold på godset Ellens
borg, som Leonora Christina havde arvet efter moderen, Kirsten Munk.
I
Blåtårn skriv hun en bog om sit had til gud og mennesker på jorden. Hun kæmpede
med rotter og andre skade dyr. Der sad hun rasten
af sit liv i ensomhed og sult.