Tøjhuset
Tøjhuset, Lange Tøjhus, opført 1598-1604 på Slotsholmen
i København som våbenmagasin i en ny krigshavn, Tøjhushavnen.
Den 163 m lange bygning var endnu ind i 1900-t. det danske forsvars centrale våbenlager, men rummede allerede fra 1680'erne også historiske våben.
På dette sted hvor stranden var helt flad, havde der allerede i et halvt hundrede år ligget et såkaldt tøjhus.
Det var den almindelige betegnelse for de bygninger, der
lrummede kanoner og andet tungt krigsmateriel, og den slags havde der været en
del af rundt om i byen. Men nu var de utidssvarende og alt for små.
Den unge konge havde store planer, og det krævede handlekraft. Han engagerede i 1598
Bernt Petersen, der netop havde færdiggjort kæmpetårnet på Koldinghus, som
kongelig bygmester.
Københavns nye tøjhus skulle have format, og resultatet
blev, at der seks år senere lå en enorm rød munkestensbygning på ikke mindre
end 163 meters længde og med en bredde på 24 meter. Murværket var massivt og
tre meter tykt ved foden. Her skulle der være plads nok til både kanoner og
håndvåben af enhver tænkelig slags, for det var et af de største lokaler af sin
art i hele Europa.
Knap nok var tøjhuset færdigt, før bygmesteren gik i gang
med en proviantbygning, som næsten lignede en kopi. Skibene skulle i sagens
natur have andet end våben med om bord. Provianthuset havde samme længde,
men var noget smallere, og mellem de to bygninger ville det være ideelt med en
krigshavn.
Da bryggeriet stod færdigt, fik brygmesteren overdraget
ærmerne fra et betydeligt antal brynjer, der fra gammel tid havde været
opbevaret i tøjhuset, til at skure bryggekedlerne med. Rustninger var ikke
længere nyttige i tilfælde af krig, og så var det hensigtsmæssigt at bruge dem
på anden vis.
I sagens natur var kongen stolt af sit værk. København
havde fået en rigtig krigshavn, og lige uden for indsejlingen på det sted, man
kaldte Havfruegrunden, rejste han byens vartegn: Leda med svanen på toppen af
en høj søjle.
Med tiden mistede Tøjhusgraven sin funktion som havn,
og i 1867-68 blev den kastet til. Men området mistede ikke sin tilknytning til
militæret, for nu blev der indrettet geværfabrik på stedet.
På det tidspunkt rummede Provianthuset ikke længere
forsyninger til de lange skibsrejser, og Tøjhuset ophørte tredive år tidligere
med at være våbenarsenal.
Imidlertid havde der i huset altid været en afdeling
for kongernes historiske våbensamling, og med udgangspunkt i den etableredes
efterhånden det, der i dag er Tøjhusmuseet.
I et halvt århundrede lå den tidligere havn hen som et
stykke jord, ingen rigtigt kunne beslutte sig til at finde en fornuftig anvendelse
for. Men for omkring 100 år siden blev det endelig vedtaget at give Det
Kongelige Bibliotek ordnede forhold, og på det fundament, der stod tilbage
efter Galejbygningen, opførtes en statelig biblioteksbygning ved den nyanlagte
kajgade, Christians Brygge. Og inde bagved ligger den dejligste have.
Tøjhuset og proviantgården, indrammer det tidligere
Kongelige Bibliotek.
