Rundetårn
Højde: 34,8 m
Areal af platformen: 104,5 m²
Fakta: Allerede i 1622 lader
det til, at Christian 4. har planer om at bygge på den plads, hvor Rundetårn og
Trinitatis Kirke ligger nu. At han får skøde på grunden kan læses i Kjøbenhavns Diplomatarium Bind Nummer 760.
Men først i år 1635 starter de rigtige
byggeplaner, og i denne forbindelse foreslog hans astronom Christian
Longomontanus ham at opføre et astronomisk tårn. Longomontanus (eller Lomborg
som var hans danske navn) havde først foreslået Valby Bakke som stedet for et
nyt observatorium, men tårnet skulle pynte på den nye kirke og være tæt på
universitetet, så observatoriet kom til at ligge inde i byen.
Som bygmester valgtes Hans van Steenwinckel den
yngre søn af kongelig bygmester Hans van Steenwinckel den ældre, der i 1578 var
blevet indkaldt til arbejdet på Kronborg. Steenwinckel den yngre nåede dog ikke
at færdiggøre tårnet, fordi han døde i 1639. Fra 1640 var overbygmesteren
Leenart Blasius, som kom fra Holland. At kongen vidste besked med hans kvalifikationer
fremgår af hans breve.
Hele bygningen er opført på et fundament af
kampesten, som allerede fra 24. november 1636 var blevet kørt dertil fra
volden. Der var dog ikke sten nok, så derfor skrev kongen til professorerne og
Domkapitlet i Roskilde, at de skulle få deres bønder til at føre sten til den
nye studenter-kirke, dog skulle de største sten køres på kongens Rustvogne.
Da selve tårnet i sommeren 1640 er ved at være
færdigbygget, skulle toppen indrettes til observatorium, den nye bygmester
Blasius var vel ikke kommet helt ind i arbejdet endnu, så kongen giver
anvisninger:
Udformningen af toppen ligner indretningen af
Tycho Brahes Stjerneborg, hvis sidelængde også er det samme som diameteren af
tårnet. I bygningskontrakten med tømrermester Poul Goltz fremgår, at meningen
var at opføre fem astronomiske huse på platformen ligesom på Stjerneborg.
Byggeriet gik tit i stå på grund af pengemangel,
derfor blev det pålagt de øvrige kirker i Danmark og Norge at afgive en del af
deres indtægter i byggeårene, dog forsømte flere af lensmændene at indsende
penge.
Endelig stod tårnet færdigt i 1642, kirken blev
først færdiggjort i 1656 og biblioteket i 1657.
Trinitatis Kirke er et af Christian den 4.s mest
kendte bygninger. Han ønskede at bygge en universitetskirke for universitets
professorer og studerende. Bygningen skulle både være kirke og kunne have
verdslige funktioner. Udover kirkerummet skulle den rumme den kongelige
bogsamling og et observatorium. Denne tredeling er afspejlet i kirkens navn –
Trinitatis Kirke – Treenigheden, hvor Faderen er i Himlen, Sønnen er sandheden
(i bøgerne) og Helligånden er i Kirken.
Efter at grundene på hjørnet af Købmagergade og
Landemærket var blevet ryddet for huse blev grundstenen lagt den 7. juli 1637. Rundetårn
stod færdig 1642-43 og den sidste sten i hvælvingerne blev sat 7. juli 1651 og
kirken blev indviet Trinitatis søndag 1. juni 1656.
Vi ved, at Christian den 4. selv havde været i
planlægningen af byggeriet. Det praktiske arbejde ved byggeriet stod de
kongelige bygmestre for. Bygningens udseende var planlagt i meget grove træk og
en række ikke uvæsentlige detaljer fandt først deres endelige udformning under
byggeriet. F.eks. blev Rundetårns højde først bestemt mens byggeriet stod på.
