Derimod var der så mange kvinder, at det blev et rent kvindefængsel.
Prostituerede sad her i stort tal. De havde en særlig afdeling der blev kaldt horestuen.
Det var yderst almindeligt, at kvinder blev sat i fængsel for at
skælde ud og bruge grove ord.
Alle kvinderne var beskæftiget med at spinde og forarbejde garn. Mændene blev sat til at væve, men de fleste duede ikke til det. Derfor blev de hurtigt sendt videre til tvangsarbejde.
Befolkningsmæssigt var 1500-tallets Europa karakteriseret af vækst,
også i Nordeuropa.
Dette bevirkede, at det store befolkningsoverskud havde vanskeligheder med
at finde beskæftigelse, og folk var derfor dømt til en tilværelse som hjemløse,
ofte med tiggeriet som eneste mulighed for at opretholde eksistensen.
Blandt skarerne af disse hjemløse udgjorde børn en forholdsvis stor
procentdel, da de også udgjorde en betydelig del af befolkningen (35-40 %).
Der var også andre årsager til, at flere hjemløse mennesker vandrede omkring og tiggede til det daglige brød. Reformationen havde resulteret i, at opgaver indenfor fattigplejen, som kirken tidligere havde varetaget, blev overtaget af staten.
De forskellige
katolske institutioner, der hidtil havde taget sig af de nødlidende, blev
afskaffet og erstattet af nye, men større hospitaler.
Tvangsarbejde
Et tugthus er et tvangsarbejdshus for de fattige og usædelige. Ligesom andre nordeuropæiske fyrster, havde Christian IV oprettet sit første tugthus, med et dobbelt formål: Dels at være tvangsarbejdsanstalt for de uønskede elementer i samfundet og dels at fremme håndværk og industri.
Anstalten fik navnet ’Helliggest Tugthus’. Fra 1607 kom tugthuset til at
omfatte alle bygninger mellem Helligåndskirken og Gråbrødre Torv. Fra 1611 blev
der også indsat kvinder og et børnehus blev indrettet.
Mad i tugt- børnehuset
-Mandag til middag: islandsfisk, kål; til aften: sild, grød
-Tirsdag til middag: kød, kål; til aften: smør og ost, grød.
-Onsdag til middag: tørret torsk, kål; til aften: smør og ost, grød.
-Torsdag til middag: kød, kål; til aften: sild, grød.
-Fredag til middag: sild, kål; til aften: smør og ost, grød.
-Lørdag til middag: islandsfisk, kål; til aften: smør og ost, grød.
-Søndag til middag: flæsk, kål; til aften: kød, grød.
Og der foruden til maden, tørret torsk, islandsfisk eller salt fisk, saltet
kød eller flæsk spises, da fik børnene skiftevis tre gange om ugen sennep og to
gange eddike.
Til frokost alle hverdagene øl og brød, varmt eller koldt efter årstid.
Kilder:
Danmarkshistorien.dk
Kulturarv.dk
Kulturstudier