The Blitz

 

Blitzen, fordanskning af det engelske The Blitz, som briterne hurtigt døbte den bombeoffensiv, det tyske luftvåben  Luftwaffe gennemførte mod britiske byer fra efteråret 1940 til foråret 1941.

 

Det tyske luftvåben indstillede Blitzen, da Tysklands angreb på Sovjetunionen blev indledt i 1941. Inspirationen til udtrykket fandt briterne uden tvivl i det tyske udtryk Blitzkrieg.

 

Blitzen var en fortsættelse af Slaget om England, som rasede i sensommeren og det tidlige efterår 1940. Under Slaget om England havde det tyske luftvåben indskrænket sig til at angribe militære mål i Storbritannien. Blitzen mod London og andre byer blev derimod opfattet af briterne som rene terrorangreb.

 

Ud fra en militær synsvinkel var starten af Blitzen en fejltagelse, fordi tyskerne herved ikke fuldbyrdede bekæmpelsen af det britiske luftforsvar. I stedet fik briterne tid til at genvinde kræfterne, hvilket var medvirkende til, at de vandt Slaget om England.

Kilde: Den store danske

                                                          Tilbage til forsiden-->   





LOndon%20underground.html